Indkøbsråd der hjælper din elregning
Kig på energimærkningen når du køber nyt, og vil du have det bedste så gå efter Elsparemærket.
- Se efter Elsparemærket
- Se efter energimærker
- Se efter Energy Star
- Se efter Blomsten og Svanen
- Brug produktlisterne, før du køber nyt
Se efter Elsparemærket
Hvis du vælger produkter med Elsparemærket, får du normalt det produkt, der samlet set er billigst for dig. Så selvom indkøbsprisen kan være lidt højere, så tjener du det normalt ind på elforbruget samtidig med, at du mindsker dit CO2-bidrag.
Kig eller spørg efter Elsparemærket på:
- A-pærer
- Køleskabe og frysere
- Vaskemaskiner
- Tørretumblere
- Elspareudstyr (elspareudstyr og strømmålere)
- Computere
- Computerskærme
- Cirkulationspumper til varmesystemet
- Trådløse enheder
- Strømforsyninger
- Professionelle køle/fryse skabe.
- Digitale modtagere
- Luft til luft-varmepumper (til sommerhuse)
- Kopi-, print- og skanneudstyr
Vi arbejder hele tiden på at udvide antallet af apparattyper med Elsparemærket, så kig løbende efter, om der kommer nyt.
Se efter energimærkninger
Kig efter EU’s obligatoriske energimærkningsordning, hvis apparatet ikke er er mærket med Elsparemærket. Det er en guide til dig, der ønsker elapparater med lavt elforbrug.
Kig efter EU’s energimærkning på:
- Køle- og fryseskabe
- Opvaskemaskiner
- Vaskemaskiner
- Tørretumblere
- Kombinerede vaske-/tørremaskiner
- Elpærer
- Elovne
- Klimaanlæg til husholdningsbrug
Se efter Energy Star
Energy Star er en frivillig energimærkningsordning, som kan bruges på det mest energivenlige it- og computerudstyr – f.eks. computere, computerskærme, printere og kopimaskiner. Mærket stiller samme krav til energieffektivitet som Elsparemærket, men er ikke så anvendt endnu.
Se efter Blomsten og Svanen
Blomsten og Svanen er det europæiske og det nordiske miljømærke. Både Blomsten og Svanen stiller krav til energieffektivitet for alle energiforbrugende produkter.
De 2 miljømærker garanterer, at produktet:
- er blandt de mindst miljøbelastende af den type produkt.
- er mindst lige så godt som andre produkter af samme type.
- ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.
Brug Elsparefondens produktlister, før du køber nyt
Find produktlister og forhandlere, og se eksempler på besparelser med energieffektive produkter. Du kan beregne dine egne besparelser og få gode råd om, hvordan du bruger både nyt og gammelt udstyr så energieffektivt som muligt.
Siden er opdateret 21.09.2009



