Center for Energibesparelser skaber energibesparelser i Danmark.
Center for Energibesparelser bygger videre på Elsparefondens arbejde og skal fremme energibesparelser i både husholdninger, det offentlige og i erhvervslivet inden for alle energiformer, bortset fra transport.
Center for Energibesparelser er en uafhængig, offentlig instans under Klima- og Energiministeriet med egen bestyrelse. Bestyrelsen udpeger chefen for centeret. Center for Energibesparelser deler bygninger og administrative systemer med Energistyrelsen.
Centeret blev etableret af Klima- og Energiministeriet den 1. Marts 2010 og bygger videre på Elsparefondens hidtidige arbejde og virkemidler.
Center for Energibesparelser dækker alle energiområder bortset fra transport i alle sektorer. Dvs. i husholdninger, den offentlige sektor og i erhvervslivet. Centeret finansieres af provenuet fra det særlige energisparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt ca. 90 mio. kr. om året.
Finansieringen
For en husstand uden elvarme svarer energisparebidraget til ca. 24 kr. om året.
Bestyrelse
Center for Energibesparelser har sin egen bestyrelse og tilrettelægger sine aktiviteter, så der opnås flest mulige energibesparelser for midlerne.
Evaluering
Der vil løbende blive gennemført eksterne evalueringer. På den måde får man en uafhængig vurdering af aktiviteterne.
> Læs mere om tidligere evalueringer
Siden er opdateret 13.08.2010


