Lavere elforbrug og bedre trivsel, læring og økonomiet

Meget tyder på, at trivsel, læringsmiljø og økonomi går hånd i hånd med elbesparelser. Derfor har vi med skolekampagnen udviklet en række værktøjer, der kan hjælpe skoler og forvaltninger med at finde frem til elbesparelser på skoleområdet.

Elforbruget kan komme meget længere ned
Elforbruget i danske folkeskoler svinger fra omkring 10 kWh/m2 til omkring 60 kWh/m2. Men selv relativt små investeringer kan sammen med energirigtigt indkøb og energirigtig adfærd bringe forbruget ned på 20 kWh/m2 i løbet af nogle år — og ved brug af den mest effektive teknologi helt ned omkring 10 kWh/m2.

Mindre elforbrug kan følges med bedre indeklima og arbejdsmiljø
Lys og ventilation sluger meget el, og mange skoler har gamle anlæg, der ikke giver lys og luft nok. Det kan betyde hovedpine, træthed, irritation og andre ubehagelige konsekvenser, som et nyt ventilationsanlæg kan afhjælpe, samtidig med at elforbruget mindskes.

Vi hjælper kommunerne godt på vej
Med skolekampagnen ønsker vi at hjælpe kommunerne med:

  • At gøre det let og overskueligt at gå i gang med at energieffektivisere skolerne 
  • At opnå en prioritering af energieffektiviseringsprojekter på skoleområdet i kommunens budgetter
  • At stille værktøjer og sparring til rådighed for kommuner og skoler, der ønsker at energieffektivisere eller iværksætte større renoveringsprojekter

> Du kan læse mere om Skolekampagnen i folderen ”Find Energien” (pdf)

Skolekampagnens indhold
Skolekampagnen består af værktøjer og vejledninger henvendt til kommunens forvaltninger og til skolernes ledelse og tekniske ansvarlige.

  • Elspare-stafetten
    Kampagne- og undervisningsmateriale, der har elevernes og skolens elforbrug som omdrejningspunkt. Materialet er gratis, men findes kun i begrænset oplag.
    > Læs mere om Elspare-stafetten
  • Kampagnemateriale
    Materiale til fokus på at nedbringe skolens elforbrug.
    > Læs mere om kampagnematerialet
  • Forvaltningens Værktøjskasse
    Henvender sig til ansatte i kommunens Skole-, Teknik- og Økonomiforvaltningen, som skal arbejde med at iværksætte energibesparelser på skolerne.
    > Læs om Forvaltningens Værktøjskasse
  • Skolens Værktøjskasse
    Indeholder mere praktiske værktøjer og er henvendt til skolernes ledelse og tekniske personale.
    > Læs om Skolens Værktøjskasse

Siden er opdateret 12.07.2010