Udskiftning og vedligehold af kedel

En ny naturgaskedel kan reducere din varmeregning med 18 %.

Vælg en energimærket kedel med A-mærket pumpe
Har du en ældre kedel stående, som er mere end 15 år gammel, er det ved at være tid til at skifte den ud. Ifølge bygningsreglementet (BR08) skal din nye kedel være en kondenserende kedel. Det skyldes, at kondenserende kedler har en større effektivitet end traditionelle kedler.

> Læs mere om, hvordan kondenserende kedler fungerer her (eksternt link)

Du kan spare op til 18 % på din varmeregning ved at skifte en ældre kedel ud med en ny.

Husk også at gå efter en kedel med en A-mærket cirkulationspumpe. A-pumper bruger ned til en sjettedel af den strøm, en ældre cirkulationspumper bruger.

Naturgaskedler er blandt de produkter, der kan få Dansk Gasteknisk Centers energimærke.
> Se listen over de mærkede kedler her (eksternt link)

Vælg den rigtige størrelse kedel
Hvis kedlen er for stor, udnytter den ikke brændslet effektivt, og hvis den er for lille, kan det blive svært at få nok varme i de koldeste perioder. Så få hjælp til at vælge den rigtige kedel. De fleste kedler er modulerende, dvs. de tilpasser sig varmeforbruget i huset.

Vedligehold og drift af anlægget
Der er ikke meget vedligehold af en naturgaskedel. Du skal bare sørge for, at luftindtrækket og skorstenen bliver holdt fri for blokeringer, så luften kan bevæge sig frit rundt.

Det er vigtigt at holde øje med vandtrykket. Hvis det bliver for lavt, kan naturgasanlægget i værste fald holde op med at virke. Når vandtrykket falder, skal du fylde mere vand på.

> Læs om, hvordan du aflæser vandtrykket og fylder vand på dit anlæg (eksternt link)

Hvis der sker uventede stigninger i dit forbrug af naturgas, så få en fagmand til at undersøge kedlen og evt. varmeanlægget.

Siden er opdateret 28.02.2010

Læs mere

Eksterne links