Udregn dit køleskabs elforbrug

Gode råd om køleskabe

Udregn dit køleskabs elforbrug, og brug dit køleskab energieffektivt.

Gode råd om køleskabe

KøbElsparemærket viser vej til de mest elbesparende apparater
Undersøg pris og kvalitet, inden du køber. Der kan være meget stor forskel fra apparat til apparat. Se efter Elsparemærket, når du skal købe, og vær opmærksom på, at de mest energieffektive køleskabe bærer mærkerne A+ eller A++.

Køb et køleskab, der har mulighed for at indstille temperaturen digitalt eller med en elektrisk termostat. Det giver den mest præcise temperatur. Hvis du køber et køleskab med indbygget fryser, bør både køleskabs- og fryserdelen have en termostat. Ellers bliver temperaturen ikke præcis.

Placering
Køleskabet bør ikke stå op ad varme genstande eller i direkte sol. Hvis du har planer om at stille dit køleskab et køligt sted, så vær opmærksom på, at ikke alle køleskabe fungerer under 18° C.

Køleskabet skal kunne afgive varme. Det gælder også indbyggede køleskabe. Se i køleskabets manual for minimumskrav til ventilationsafstand.

Brug
Den anbefalede temperatur i køleskabet er 3-5 °C. Hvis du hæver temperaturen, forkorter du holdbarheden af dine madvarer. De 3-5 °C er en lidt lavere temperatur, end man normalt ser anbefalet. Det skyldes, at en del køleskabe er upræcise i temperaturen og derfor risikerer at blive for varme, hvis de er indstillet på 5 °C.

Tjek temperaturen ved at måle i et glas vand midt i køleskabet. Kommer temperaturen under 0 °C, kan nogen varer tage skade, og så er køleskabet for koldt.

Udnyt den naturlige temperaturforskel i køleskabet, hvor der er typisk er koldest nederst og bagest og varmest øverst ud mod døren.

   • Lad ikke døren til køleskabet stå åben for længe
   • Optø mad fra fryseren i køleskabet
   • Køl madvarer af, inden du sætter dem i køleskabet.

Pleje
Sørg så vidt muligt for, at der ikke er støv på bagsiden af køleskabet. Skift tætningslisten når den bliver slidt. Afrim fryseren, hvis der er mere end 5 mm rim, da rimen får elforbruget til at stige.

Siden er opdateret 20.08.2009