Fælles standard
Center for Energibesparelser har taget initiativ til en fælles standard for trådløs kommunikation i hjemmet.
Center for Energibesparelsers åbne standard
Flere producenter har valgt at tilslutte sig Center for Energibesparelser åbne standard. Det giver forbrugerne den fordel, at de kan kombinere produkter og vælge mellem konkurrerende elspareudstyr. Det skaber basis for et stort marked med mange produkter.
Z-Wave-standarden
Center for Energibesparelser har vurderet, at den mest perspektivrige teknologi for den trådløse kommunikation i de nærmeste år er Z-Wave.
Karakteristika ved Z-Wave:
- En billig chip, der kan bygges ind i en række apparater.
- Lavt elforbrug, så batteridrift af f.eks. sensorer er muligt.
- Rækkevidde på ca. 30 m, som kan øges en del. Det skyldes, at Z-Wave-chip'en har en repeat-funktion, der gør, at den kan videresende en kommando til en anden Z-Wave-chip, som ikke er inden for rækkevidde af den kontroller, der udsender signalet.
- Hurtigt voksende markedsandel med flere og flere producenter af produkter med Z-Wave – især i USA.
- Enkel kommunikationsprotokol, der hele tiden udvides til at dække nye områder.
- Sammenslutning af firmaer (Z-Wave Alliance Group), der anvender Z-Wave-teknologien. Z-Wave-Alliancen medvirker til udviklingen af kommunikationsprotokollen og sikrer, at produkter kan kommunikere med andre Z-Wave-produkter via åbne standarder – produkter, som derefter må have et specielt Z-Wave-logo
- Z-Wave-Alliancen og kommunikationsprotokollen er åbne for alle.
- Kommunikationsprotokollen er veldefineret, og alle kan komme med i Z-Wave-Alliancen. Det giver stor mulighed for nye tredjepartsprodukter, og det kan føre til konkurrence og dermed billige produkter.
Siden er opdateret 15.03.2010


