Få be- eller afkræftet myterne om A-pærer

• Myte: A-parepærer giver dårligt, koldt og hårdt lys.
• Myte: Det kan ikke betale sig at skifte til A-pærer. Det er så lidt, man sparer.
• Myte: Kviksølvet i A-pærer belaster miljøet mere, end A-pæren gavner.
• Myte: Det koster mere energi at producere en A-pære end en glødepære.
• Myte: Sparepærer bør ikke tændes og slukkes for ofte.
• Myte: Sparepærer passer ikke i almindelige fatninger og stikker uden for lampen.
• Myte: Man kan ikke regne med, at pærerne på A-pærelisten lever op til de kvalitetskrav, Center for Energibesparelser har opstillet.
• Myte: Sparepærer kan give hudkræft 
• Myte: Lysstofrør forårsager stress, koncentrationsbesvær og depression
• Myte: A-pærer giver migræne og epilepsi
• Myte: En sparepære holder ikke sin lysstyrke i levetiden og må skiftes før tid

Myte: Elsparepærer giver dårligt, koldt og hårdt lys.
Fakta: Ved almindelig brug kan de fleste af os ikke se nogen forskel på lyset fra en almindelig glødepære og en A-pære med Energisparemærket, hvis der er valgt en A-pære med varm lysfarve

Fakta: Hvis du ønsker et varmt lys, skal farvetemperaturen være ca. 2.700 K, altså relativt lav. Du kan se de enkelte pærers farvetemperatur på A-pærelisten.

Fakta: De steder, hvor du har brug for en særlig god farvegengivelse, kan du overveje at beholde glødepærer eller eventuelt halogenspots.

Fakta om farvekvalitet
Lysets evne til at gengive farver vurderes på en skala fra 0-100 (Ra-værdi). Dagslysets evne til at gengive farver er 100. En glødepæres evne til farvegengivelse er meget nær dagslysets, den ligger på 99. En almindelig A-pæres Ra-værdi er 80-85. Du kan se de enkelte pærers Ra-værdi på A-pærelisten. 

Der findes både 3-pulver-sparepærer og 5-pulver-sparepærer. 3-pulver-pærer har 3 hovedfarver, mens 5-pulver-pærer har flere. Det gør 5-pulver-sparepærer noget bedre farvemæssigt, og de har derfor typisk et Ra-indeks på 90-95. Til gengæld er de lidt mindre energieffektive, nemlig 3 gange mere energieffektive end glødpærer. 3-pulverpærer er 4-5 gange så effektive som glødepærer.

Spektralkurve for 3-pulver-sparepære 


Spektralkurve for 5-pulver-spareprære

I Danmark kan man stort set ikke få 5-pulverpærer i handlen, fordi producenter og leverandører ikke mener, at der vil være nogen særlig efterspørgsel på dem.

Det står desværre ikke på pakken, om pæren er en 3- eller 5-pulverpære. Til top

Myte: Det kan ikke betale sig at skifte til A-pærer. Det er så lidt, man sparer.

Fakta: Du sparer ca. 500 kr. ved at skifte 1 glødepære ud med 1 A-pære (forudsætninger: En glødepære på 60 watt udskiftes med en A-pære på 15 watt, A-pærens levetid er 6.000 timer, og elprisen er 1,75 kr. pr. kWh. Besparelsen opnås i løbet af hele A-pærens levetid).
Beregn selv andre eksempler på besparelser i A-pæreberegneren.

Fakta: Det kan aldrig betale sig økonomisk at bruge glødepærer – heller ikke, hvis du får dem gratis. Til top

Myte: Kviksølvet i A-pærer belaster miljøet mere, end A-pæren gavner.
Fakta: A-pærer indeholder kviksølv, og det gør glødepærer ikke. Men der kommer også kviksølv ud i naturen, når man producerer el. I Danmark benytter vi nemlig kul i stor udstrækning til el-produktion, og afbrænding af kul medfører et kviksølv-udslip, også selvom røgen renses.

Samlet set kommer der derfor mindre kviksølv ud, når vi bruger A-pærer, fordi den bruger så lidt strøm og holder så længe. Mange A-pærer bliver desuden afleveret til genbrugsstationer, hvor kviksølvet bliver behandlet miljømæssigt rigtigt.

Vælg i alle tilfælde en A-pære med mindst muligt kviksølv. Du kan ofte se mængden af kviksølv på pærens emballage. Til top

Myte: Det koster mere energi at producere en A-pære end en glødepære
Fakta: Ja, men på grund af A-pærens længere levetid skal der bruges mindre energi til at fremstille pærer, hvis man benytter A-pærer i stedet for glødepærer.

• Glødepære: Energiforbrug ved produktion = ca. 0,29 kWh
• A-pære: Energiforbrug ved produktion = ca. 1,7 kWh

A-pæren har en levetid, der er mindst 6 gange længere end glødepæren. Og når man ganger glødepærens tal for energiforbrug med 6, bliver resultatet lidt højere end tallet for A-pærer (nemlig 1,74 kWh). Derfor bliver fremstillingen af A-pæren energimæssigt billigst i længden.

Kilde: "Elektriske lyskilder" udgivet af Lysteknisk Selskab i 1993. Til top

Myte: Elsparepærer bør ikke tændes og slukkes for ofte.
Fakta: Sparepærer må tændes og slukkes lige så tit som glødepærer.

Fakta: Nogle elsparepærer på markedet lever kortere, hvis de tændes og slukkes meget. Men sådan er det ikke for de A-pærer, som har Energisparemærket. Vi stiller nemlig specifikke krav til evnen til at kunne tænde et rimeligt antal gange i forhold til den angivne levetid. Til top

Fakta om pærers levetid
A-pærer med Energisparemærket kan brænde 6-15.000 timer, og de kan tændes og slukkes mindst lige så mange gange, som antallet af timer de kan lyse (levetid). Se pærens levetid på emballagen. Hvis pærens levetid er 10.000 timer, kan du altså tænde/slukke den min. 10.000 gange i alt. Til top

Myte: Sparepærer passer ikke i almindelige fatninger og stikker uden for lampen.
Fakta: Sparepærer passer i fatningen på alle lamper, der er produceret efter 1970.

Fakta: På lamper fra før 1970 kan gevindet på A-pærer være for kort. Der er kun én udvej, nemlig at udskifte fatningen/lampen.

Fakta: A-pærer fås med både lille og stor fatning.

Fakta: A-pærer fås i alle former.

Fakta om elsparepærer:
Sparepærer er i princippet et mini-lysstofrør. I sparepærens ungdom var den aflang. I dag fås den i alle størrelser og former. Til top

Myte: Man kan ikke regne med, at pærerne på A-pærelisten lever op til de kvalitetskrav, Center for Energibesparelser har opstillet.
Fakta: Center for Energibesparelser foretager løbende stikprøvetest af pærerne på A-pærelisten. Hvis en pære dumper på et eller flere kvalitetskrav, slettes den af listen, og testresultaterne offentliggøres. Til top

Myte: Sparepærer kan give hudkræft
Fakta: Påstanden er stærkt overdrevet. Du skal befinde dig få cm fra en uafskærmet sparepære i et par timer i løbet af en dag, før der kan være en risiko, og det gør de færreste mennesker i praksis. Uafskærmede sparepærer er dem, hvor du kan se rørene – i modsætning til de pærer, der er omgivet af en ekstra plast- eller glaskappe (de er typisk pære, krone- eller  kerteformede). Hvis du køber afskærmede sparepærer, er der ingen risiko overhovedet.

Fakta: Hvis der er under 2 cm imellem pæren og huden, svarer strålingen fra en uafskærmet pære til strålingen en solrig sommerdag. Hvis afstanden er større end 30 cm, er strålingen mindre end en solrig vinterdag.
Sparepærer, der ikke er i stykker, udsender alstå ikke stråling, som ikke også findes i dagslyset. Og styrken er typisk 100-1000 gange mindre end på en skyfri sommerdag.

Fakta: Den britiske sundhedsstyrelse Health Protection Agency (HPA) har foretaget en undersøgelse, der viser, at uafskærmede sparepærer udsender ultraviolet stråling (UV), som kan være sundhedsskadelig, hvis man opholder sig i et par timer hver dag 2 cm eller mindre fra sparepæren.

Fakta: HPA råder forbrugerne til ikke at fjerne sparepærerne fra hjemmet, men benytte de afskærmede sparepærer i lamper, som er meget tætte på huden. Det kan f.eks. gælde for mekanikere og guldsmede, som nogle gange arbejder helt tæt op ad en lyskilde. De uafskærmede pærer kan sagtens bruges i lamper, som er længere væk fra huden. Her er strålingen nemlig ikke noget problem.

Fakta: Mennesker med bindevævssygdommen lupus har høj lysfølsomhed og er overfølsomme over for dagslys, solarier og ultraviolet lys. De kan derfor have behov for at træffe særlige foranstaltninger på grund af deres sygdom. Til top

Myte: A-pærer forårsager stress, koncentrationsbesvær og depression
Fakta: Der findes ingen forskningsresultater, der entydigt dokumenterer, at A-pærer forårsager koncentrationsbesvær, stress eller andet ubehag. Det er dog altid vigtigt, at der er nok lys af god kvalitet de steder, hvor du arbejder.

Undgå flimrende og pulserende lys. Det sikrer du ved at bruge elektroniske, højfrekvente HF-forkoblinger, som alle A-pærer i dag produceres med. Til top

Myte: A-pærer giver migræne og epilepsi
Fakta: Der er ingen forskning, der dokumenterer, at elsparepærer kan udløse migræne eller epilepsi.

De sparepærer, der tidligere var på markedet, blinkede 100 gange i sekundet. Derfor kunne man ofte se, at lyset flimrede. Det udløste anfald hos nogle migrænikere og epileptikere. I dag er alle sparepærer med HF-forkobling (HF: Højfrekvens) med ca. 60.000 svingninger i sekundet. De mange svingninger kombineret med den måde, sparepærer er opbygget på, betyder, at A-pæren i praksis ikke blinker.

Nogle migrænikere og epileptikere mener dog, at nye elsparepærer også udløser anfald hos dem. Men sammenhængen er ikke bevist. Til top

Myte: En sparepære holder ikke sin lysstyrke i levetiden og må skiftes før tid
Fakta: På en sparepære må lysnedgangen efter 2000 timer højst være på 15 %. For kerteformede, pæreformede og globeformede sparepærer må den dog højst være 20 %. Kravene til lysnedgangen blev et lovkrav den 1. september 2009. Kravet har længe været gældende for optagelse på A-pærelisten.

Glødepærer har også en vis lysnedgang gennem levetiden. Lysudsendelsen fra glødepærer falder 10-15 % i levetiden. Så det er korrekt, at lysnedgangen er lidt større for sparepærerne end for glødepærerne. 

Derfor anbefaler vi, at du altid vælger en sparepære med lidt højere lumenværdi end lumenværdien for den glødepære, som sparepæren skal erstatte. Til top