Fakta om A-pærer

A-pæren kan i de fleste tilfælde sagtens erstatte glødepæren.

Vælg en A-pære, fordi den:

  • giver 4 gange så meget lys pr. watt
  • lever op til 15 gange længere end en glødepære

Vælg rigtig watt
Det er en god idé at vælge en A-pære med lidt større lysstyrke end den glødepære, den skal erstatte.

Vælg den rigtige A-pære

Center for Energibesparelsers krav til A-pærer, hvis de skal på A-pærelisten:

  • En levetid på minimum 6.000 timer
  • Den skal kunne tænde mindst 6.000 gange (mindst lige så mange gange som levetiden i timer)
  • Den skal have en god farvegengivelse (have en RA-værdi på mindst 80)

Kravene tager udgangspunkt i EU´s Quality Charter for lavenergipærer.

 

A-pærers levetid

A-pærer holder op til 15.000 timer
Levetiden for en A-pære varierer mellem 6.000 og 15.000 timer. Den tilsvarende levetid for en almindelig glødepære er 1.000 timer, hvilket svarer til ca. 1 år. På A-pærelisten kan du se, hvor lang levetid de forskellige A-pærer har.

A-pæren skal kunne tænde og slukke mange gange
En anbefalet A-pære skal mindst kunne tåle at tænde lige så mange gange, som dens levetid i timer. En A-pære, der har en levetid på f.eks. 10.000 timer, skal altså kunne tændes mindst 10.000 gange.

 

Farvegengivelse

A-pærens farvegengivelse er lidt ringere
De fleste af os vil normalt ikke kunne registrere nogen farveforskel, når vi sammenligner lyset fra en almindelig glødepære med lyset fra en A-pære. Men der er en forskel. A-pærens evne til at gengive visse farver er nemlig lidt ringere end en almindelig glødepæres.

Vælg en glødepære eller halogenpære de steder, hvor farvebedømmelse er vigtig. I boligen gælder det f.eks. over spisebordet, ved spejlet på badeværelset, ved håndarbejde og ved visse hobbyaktiviteter.

Fakta om farvekvalitet
Lysets evne til at gengive farver vurderes på en skala fra 0-100 (Ra-værdi). Dagslysets evne til at gengive farver er 100. En glødepæres evne til farvegengivelse er meget nær dagslysets, den ligger på 99. En almindelig A-pæres Ra-værdi er 80-85. Du kan se de enkelte pærers Ra-værdi på A-pærelisten.

3-pulver-sparepærer og 5-pulver-sparepærer
Der findes både 3-pulver-sparepærer og 5-pulver-sparepærer. 3-pulver-pærer har 3 hovedfarver, mens 5-pulver-pærer har flere. Det gør 5-pulver-sparepærer noget bedre farvemæssigt, og de har derfor typisk et Ra-indeks på 90-95. Til gengæld er de lidt mindre energieffektive, nemlig 3 gange mere energieffektive end glødpærer. 3-puverpærer er 4-5 gange så effektive som glødepærer.

Spektralkurve for 3-pulver-sparepære
Spektralkurve for 3-pulver-sparepære

Spektralkurve for 5-pulver sparepærer
Spektralkurve for 5-pulver-sparepære

I Danmark kan man stort set ikke få 5-pulverpærer, fordi producenter og leverandører ikke mener, at der vil være nogen særlig efterspørgsel på dem.

Det står desværre ikke på pakken, om pæren er en 3- eller 5-pulverpære.

FarvetemperaturFarvetemperatur
A-pærens farvetemperatur fortæller, om lyset opfattes som varmt eller koldt. 

Farvetemperaturen beskriver lysets egen farve og indikerer, om lyset virker "varmt" eller "koldt", f.eks. om en hvid væg ser varm hvid (hvidlig/gullig) eller kold hvid (blå/hvid) ud. Farvetemperaturen angives i Kelvin (K) på en skala fra 0-10.000 K.

I de fleste indendørssituationer er det kun intervallet mellem 2600 K og ca. 4000 K, der har praktisk interesse. "Varmt" lys har den laveste farvetemperatur. En almindelig glødepære har f.eks. en farvetemperatur på 2700 K og giver altså et ret "varmt" lys. Anbefalede A-pærer har en farvetemperatur mellem 2.600-3.000 K. Du kan se farvetemperaturen for de anbefalede A-pærer på A-pærelisten.

 

Sådan virker A-pæren
A-pæren er i princippet et lysstofrør i miniudgave, og den fungerer på samme måde.

Inde i A-pæren bringes lyspulvere til at lyse
A-pæren fungerer ved, at lyspulvere på indersiden bringes til at lyse som følge af elektriske udladninger ved hjælp af den elektronik, som er monteret i soklen. Glødepæren lyser derimod ved, at en metaltråd inde i pæren opvarmes så meget, at den gløder (deraf navnet).

Forskellige former for A-pærer
A-pærer findes med mange forskellige former, stavformede (aflange), pæreformede (ligner glødepærer), spiraliserede (snoet rør) osv.
En A-pære, der ligner en ganske almindelig glødepære, har typisk fået lagt en mælkehvid (opaliseret) plast eller glaskappe uden om mini-lysstofrøret.

Elektronikken i A-pæren
A-pærer kræver på samme måde som lysstofrør en særlig teknik. Den omtales som pærens elektronik (forkoblingsudstyr).
Oftest er lysstofrøret og elektronikken (forkoblingsudstyret) i A-pæren bygget sammen med de elektroniske komponenter i soklen. Men der findes også A-pærer, hvor elektronikdelen og lysstofrøret er 2 separate enheder.

Lyset i A-pæren tændes en smule forsinket
Når du tænder på stikkontakten, oplever du, at det for nogle A-pærers vedkommende varer lidt længere tid, inden A-pæren tændes, end det gør for glødepærer. Det tager også lidt tid, før A-pæren er helt oppe på fuld lysstyrke.

A-pærer til lamper med lysdæmper
Du kan godt få A-pærer, som kan dæmpes. Hvis A-pæren kan dæmpes, står det på emballagen. Se derfor på emballagen, om A-pæren er egnet til lamper med lysdæmper.

Der findes 2 forskellige typer dæmpbare A-pærer:

  • En type, som kan dæmpes ved hjælp af en almindelig lysdæmper.
  • En anden type, hvor du ved hjælp af særlige trykkombinationer på stikkontakten kan dæmpe A-pæren. Kig på emballagen eller den indlagte brugsanvisning, hvilke tryk-kombinationer du skal bruge.

A-pæren går ikke, når netspændingen ændres
A-pærer påvirkes ikke af, at der er udsving i spændingen på elnettet. Det er der mere eller mindre i alle husstande afhængig af, hvor du bor i forhold til transformatorstationen. Glødepærens levetid bliver kortere, når der er overspænding, og underspænding forlænger levetiden, men reducerer glødepærens lysudsendelse.

Siden er opdateret 25.05.2010

Yderligere information

Poul Erik Pedersen
Projektleder
> Kontakt