Det offentlige køber stadig stationære
I modsætning til private forbrugere og virksomheder, købte det offentlige sidste år flere stationære computere end bærbare og netbooks. Af i alt 116.447 nyindkøbte computere til det offentlige i 2009 var 57 % stationære.
12.03.2010
Det offentlige køber stadig flest stationære
Sidste år købte det offentlige i alt 116.447 nye computere. Heraf 57 % stationære, 40 % bærbare kun 3 % netbooks. Det viser nye tal fra IDC , der opgør salget af bærbare, netbooks og stationære computere. Til sammenligning var 37 % af erhvervslivets nyindkøbte computere i 2009 stationære. For private forbrugere er tallet helt nede på 15 %.
Anbefaler bærbare computere
Center for Energibesparelser anbefaler, at offentlige arbejdspladser også køber de bærbare, da de typisk bruger halvt så meget som en stationær. Ved at koble en ekstern skærm og tastatur til den bærbare virker den nøjagtig som en stationær computer og lever op til Arbejdstilsynets anbefalinger.
”Vi hæfter os ved, at det offentliges indkøb af stationære computere er steget på bekostning af de bærbare. Det er overraskende, at salget af stationære også i absolutte tal er så stort. Nu vil vi se nærmere på tallene med henblik på at finde årsagerne til udviklingen,” siger projektleder Anders Hjorth Jensen, Center for Energibesparelser.
Redskaber til energieffektive indkøb
Han opfordrer it-ansvarlige og indkøbere i det offentlige til at bruge de redskaber til energieffektive indkøb som Center for Energibesparelser stiller til rådighed på hjemmesiden blandt andet totalprisberegneren.
Hvis der ikke er stor forskel på indkøbsprisen, er det altid en god idé at købe de mest energieffektive computere, der opfylder ens behov.
> Se fordele og ulemper ved bærbare og stationære computere.
Fakta:
| Segment | 2008 | 2009 | |
| Erhverv: Bærbar Stationær Netbook |
435.359 227.554 14.111 |
322.457 198.077 16.548 |
|
| I alt | 677.024 | 537.082 | |
| Offentlig: Bærbar Stationær Netbook |
51.772 51.010 |
46.042 66.965 3.440 |
|
| I alt | 102.782 | 116.447 | |
| Privat: Bærbar Stationær Netbook |
457.912 126.549 67.393 |
453.552 116.015 227.229 |
|
| I alt | 651.854 | 796.796 |
Kilde: International Data Corporation, IDC
Siden er opdateret 01.06.2010


