4 køle-/fryseskabe dumper i stikprøve
I en stikprøvekontrol af energiforbruget på køle-/fryseskabe med Elsparemærket dumper 4 ud af 10 apparater. De kunne hverken leve op til EUs energimærkning eller Elsparemærkets krav.
19.11.2009
Producenterne er de ansvarlige
4 producenter af køle- og fryseprodukter har sendt produkter i energiklasse A+ på markedet. Køle-/fryseskabene bruger enten for meget energi eller har forkert volumenangivelse. Det viser en ny stikprøvekontrol, Elsparefonden har gennemført.
De dumpede produkter giver en større elregning end forventet
Hvis du har købt et af de dumpede produkter, kan du risikere en elregning på godt 100 kr. mere om året, end du regnede med. Og det gælder selvfølgelig i alle de år, du har køle-/fryseskabet. Alt i alt kan det blive over 1.000 kr. i produktets levetid.
De dumpede køle-/fryseskabe
Alle de dumpede apparater var mærket i energiklasse A+ og havde desuden fået Elsparemærket.
- AEG 75315 KG
Energiforbruget ligger 18,3 % højere end deklareret.
Produkterne sælges ikke længere. AEG-Electrolux ønskede ikke at svare på, hvad forbrugere, der har nået at købe produkterne, skal gøre. - Candy CFM 3660E og CFM 3665 E (stål)
Energiforbruget ligger 18,6 % højere end deklareret.
Produkterne er taget af markedet. Hvis du har nået at købe produktet, tilbyder Candy, at du kan du få en ny model med et energiforbrug, der svarer til det, den dumpede model burde have haft. Du kan kontakte Candy på NH@hoover.fi eller på tlf.: 22 12 05 51. Når du ringer eller skriver, skal du oplyse serienummer, købsdato og købested. - Electrolux ERB 25391W8 og ERB 25391 X (stål)
Fryserens volumen er 8,8 % mindre end det deklarerede volumen. Det betyder, at elforbruget pr. liter rumfang i fryseren er højere end angivet.
Produkterne sælges ikke længere. AEG-Electrolux ønskede ikke at svare på, hvad forbrugere, der har nået at købe produkterne, skal gøre. - Gram KF 30696-00BN og KF 306 96-00 BN X (stål)
Energiforbruget er 18,9 % højere end deklareret.
Produkterne er taget af markedet. Hvis du har købt produkterne inden de blev taget af markedet, tilbyder Gram, at du kan bytte eller få en passende kompensation. Du kan kontakte Grams kundeservice på tlf.: 73 20 10 00.
Elsparefonden vil sikre mærkets troværdighed
Ordningen med Elsparemærket er baseret på tillid til, at producenterne deklarerer produkterne korrekt. Men for at sikre troværdigheden tager Elsparefonden jævnligt stikprøver af produkterne.
”Hvis vi oplever uregelmæssigheder, går vi offensivt ud og fortæller om det. Kun på den måde kan vi sikre Elsparemærkets troværdighed. Det er vigtigt for os, at forbrugerne får besked om, hvilke produkter der ikke lever op til kravene” siger Mads Lindevall Kristiansen.
> Læs mere om Elsparemærket
> Læs mere om forbrugerrettigheder og energimærkning
Siden er opdateret 10.08.2010
Nyheder
- Tavler behøver ikke at vælte elregningen 31.08.2010
- Gratis erfa-dag for kurveknækkere 26.08.2010
- Gratis erfa-dag for kurveknækkere 26.08.2010


